23948sdkhjf

Fætter BR i Danmark fylder 50 år

Fætter BR er gået fra at være en lokal bladkiosk til en af Europas største legetøjsforhandlere.
Det var den dengang 20-årige Henrik Gjørup, som i 1962 vendte hjem fra et praktikophold i USA, og med sig havde han en drøm.

Drømmen var at starte en butikskæde, hvor varerne blev behandlet som almindelige dagligvarer, og butikkerne var at finde i ethvert indkøbscenter. Drømmen fylder nu 50 år.

Henrik Gjørups idé viste sig at blive en kæmpe succes, som førte til en uventet vækst, der tog sin start i det østlige Danmark og bredte sig til hele landet, og endda til udlandet.

Den danske legetøjsekspert Jørn Martin Steenhold roser virksomhedens indsigt i børns univers.

- TOP-TOY styrker børns fantasi og deres leg og tror på deres fremtidsdrømme. Det er fantastisk at se en legetøjsvirksomhed med så meget udviklingspotentiale, som TOP-TOY har vist gennem de seneste 50 år, udtrykker han.

- Når vi begynder rejsen ind i det næste årti, skal vi huske på, at uanset hvor meget, vi vokser, må vi aldrig glemme det store billede, og hvem vi er her for at betjene. Børnene er meget vigtige for os – og vi vil altid bestræbe os på at gøre dem glade, uanset hvad vi gør. Der ligger mange udfordringer foran os, og heldigvis elsker både Peter og jeg udfordringer. Vi er fast besluttede på at tage virksomheden et skridt videre sammen og sammen med vores medarbejdere – både dem, der allerede er om bord, og dem, der kommer til fremover, udtaler Lars Gjørup, den ene af de to administrerende direktører om sin opgave.

Uden for Danmarks grænser
Siden den første specialiserede butik åbnede i Skomagergade i Roskilde i 1963 og frem til i dag er TOP-TOY vokset til en virksomhed med:

- en årlig omsætning på lidt over 4 milliarder danske kroner
- ca. 250 Fætter BR-butikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Tyskland samt webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland
- ca. 50 TOYS"R"US-butikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island samt webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
- NORSTAR, den førende distributør af legetøj i de nordiske lande med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland
- kontor i Hongkong, som åbnede i 1992 for at komme tættere på leverandørerne
- over 3.000 fuldtidsansatte over hele verden og flere på vej i løbet af det kommende år.

Kilde: Top-Toy

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086